Kontrol med opfyldelse af bogføringsloven
Bogføringsloven opstiller de generelle krav til virksomhedernes bogføring.
Erhvervsstyrelsen fører kontrol med virksomheders årsrapporter, hvor revisor giver oplysninger om overtrædelse af bogføringsloven.
Hvis revisor i forbindelse med revisionen af virksomhedens årsregnskab bliver opmærksom på, at virksomheden ikke overholder bogføringsloven, skal revisor oplyse om det enten ved at:
- modificere sin konklusion, eller
- oplyse om overtrædelsen som et fremhævet forhold i påtegningen.
Overtrædelser af bogføringsloven skal bringes til ophør så hurtigt som muligt.
Hvis revisor har givet oplysninger om overtrædelse af bogføringsloven i sin påtegning, vil styrelsen som udgangspunkt starte en kontrolsag.
Se erhvervsstyrelsens vejledning om kontrol
Kontrol med bogføring | erhvervsstyrelsen.dk
Erhvervsstyrelsen har beskrevet følgende omkring kontrol, reaktioner og straf:
Bogføringsloven | erhvervsstyrelsen.dk
8. Kontrol, reaktioner og straf
Bogføringsloven er udvidet med bestemmelser om kontrol med, at virksomheder overholder deres bogføringspligt. I dag indeholder loven både en bestemmelse, som forpligter virksomheder til at udlevere deres regnskabsmateriale til myndigheder i forbindelse med kontrol, fx skattekontrol eller kontrol med virksomhedens årsregnskab, og bestemmelser om generel bogføringskontrol, registrering af og krav til digitale bogføringssystemer samt særlige bestemmelser om kontrol med overholdelse af de nye bestemmelser om krav om digital bogføring.
8.1. Nye bestemmelser om kontrol samt reaktioner og straf ved overtrædelser
Foruden bestemmelser om generel bogføringskontrol og krav om digital bogføring, er der også indført nye former for reaktioner i tilfælde af overtrædelse, herunder mulighed for tvangsopløsning af en virksomhed. Endelig er der indført en ny straffebestemmelse med et markant forhøjet bødeniveau. Med disse ændringer har lovgiver ønsket at fremhæve den samfundsmæssige betydning af, at væsentlige krav til virksomheders bogføring bliver overholdt, og at navnlig mere omfattende overtrædelser af bogføringsloven skal kunne medføre en alvorlig bødestraf.
Det er dog samtidig væsentligt at fremhæve, at de nye bestemmelser om kontrol, reaktioner og straf bygger på principper om væsentlighed, proportionalitet og risikobaseret kontrol. Bestemmelserne tager navnlig sigte på væsentlige og mere omfattende overtrædelser, og reaktionerne skal anvendes proportionalt i forhold til de overtrædelser der har fundet sted.
Normalbilledet vil derfor være, at en eventuel overtrædelse vil medføre et påbud om, at virksomheden skal ophøre med overtrædelserne. Efterleves et sådant påbud vil der typisk ikke ske yderligere. I nogle tilfælde kan der dog være tale om så omfattende overtrædelser, at en sådan reaktion ikke anses for tilstrækkelig, men at fx en bødestraf er påkrævet. Og særligt hvis en virksomhed ikke efterlever et påbud om berigtigelse af overtrædelser, kan det medføre alvorlige reaktioner og straf.
8.2. Kontrol med at virksomheder overholder pligten til at bogføre digitalt
Erhvervsstyrelsen fører kontrol af, at virksomheder overholder kravene til digital bogføring.
For regnskabspligtige virksomheder er der indført en særlig oplysningspligt ved indberetningen af årsrapporten, hvor virksomheden skal oplyse hvilket digitalt bogføringssystem, de anvender. Oplysningspligten gælder for de årsrapporter, hvor bogføringen, som ligger til grund for årsrapporten, er omfattet af kravet om digital bogføring.
8.3. Bødestraf
Bogføringsloven indeholder regler om, at bogføringspligtige virksomheder kan straffes med bøde ved overtrædelse af lovens krav til digital bogføring. Desuden kan udbydere af digitale registrerede bogføringssystemer samt virksomheder, der anvender ikke-registrerede digitale bogføringssystemer straffes med bøde ved overtrædelse af kravene til digitale bogføringssystemer. Endvidere er der mulighed for bødestraf for virksomheder, der udfører bogføring for andre virksomheder, fx bogholdere og revisorer.
En virksomhed kan straffes for overtrædelse af følgende pligter vedrørende bogføring:
- Pligten til snarest muligt at registrere alle virksomhedens transaktioner nøjagtigt
- Pligten til at sikre såvel transaktions- som kontrolspor
- Pligten til at opbevare regnskabsmaterialet betryggende i fem år efter afsluttet regnskabsår
- Pligten til at sikre sig mod, at regnskabsmaterialet ødelægges, bortskaffes eller forvanskes
- Ledelsens pligt til at sikre opbevaring af regnskabsmaterialet ved bogføringspligtens ophør eller ændringer i ledelsen
- Registrere alle virksomhedens transaktioner i et digitalt bogføringssystem
- Opbevare registreringer og omfattede bilag i et digitalt bogføringssystem.
8.4. Bødestraf for overtrædelse af pligter vedrørende digital bogføring
Bødestraffen kan udgøre op til 1,5 mio.kr. Ved udmåling af bøder skal der tages hensyn til virksomhedens omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed, samt om der er tale om gentagne overtrædelser.
Ved særligt omfattende overtrædelser af en række bestemmelser om pligter vedrørende digital bogføring samt brug af og funktionalitet i bogføringssystemer idømmes der en skærpet bøde. Straffen udmåles af domstolene efter en vurdering af forholdene i den enkelte sag med udgangspunkt i følgende vejledende bødetabel:
Skematisk oversigt over bødeniveauer for overtrædelse af bogføringsloven | |||
Grad af overtrædelse | Nettoomsætning under 10 mio. kr. | Nettoomsætning 10-100 mio. kr. | Nettoomsætning over 100 mio. kr. |
Mindre omfattende | 10.000-25.000 kr. | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. |
Mere omfattende | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. | 250.000-1 mio. kr. |
Særligt omfattende (skærpet bøde) | 100.000-250.000 kr. | 250.000-1 mio. kr. | 1 mio. kr.-1.5 mio. kr. |
Nedenfor beskrives hvad der forstås ved mindre, mere og særligt omfattende overtrædelser med angivelse af nogle typiske eksempler. Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste, og at det er op til domstolene at vurdere karakteren af overtrædelsen i den konkrete sag.
Mindre omfattende overtrædelser
Ved “mindre omfattende overtrædelser” forstås at en virksomhed delvist har opfyldt den grundlæggende bogføringspligt, men hvor der i et ikke uvæsentligt omfang konstateres mangler, som kan medføre usikkerhed om visse posteringer i virksomhedens regnskab og moms- eller skatteangivelser. En mindre omfattende overtrædelse kan eksempelvis bestå i, at virksomheden ikke konsekvent har registreret transaktionerne i virksomheden.
Mere omfattende overtrædelser
Ved “mere omfattende overtrædelser” forstås, at virksomhedens bogføring og det opbevarede regnskabsmateriale er så utilstrækkeligt, at det ikke er muligt at opstille et regnskab, som kan revideres, uden at revisor i sin påtegning må henvise til, at revisionen ikke har kunnet gennemføres som følge af manglende bogføring, eller at det ikke er muligt for myndighederne at konstatere, om virksomheden fx har angivet sit moms- eller afgiftstilsvar korrekt.
Det kan fx være det forhold, at virksomheden for længere perioder eller for bestemte typer af transaktioner ikke har registreret virksomhedens transaktioner. Det kan også være tilfælde, hvor virksomheden har registreret transaktioner i et digitalt bogføringssystem, men har undladt at opbevare registreringer og bilag i bogføringssystemet.
Særligt omfattende overtrædelser
Ved “særligt omfattende overtrædelser” forstås det forhold, at alle eller hovedparten af virksomhedens transaktioner ikke er registreret, eller at transaktioner af særlig økonomisk betydning for virksomheden ikke er registreret og dokumenteret. Det kan også være tilfælde, hvor virksomheden hverken har registreret transaktioner eller opbevaret registreringer og bilag i et digitalt bogføringssystem, og der i øvrigt er væsentlige mangler i eventuel manuel bogføring.
Hvis virksomheden undlader at efterleve påbud om at bringe en overtrædelse af bogføringsloven til ophør, vil det også skulle anses som en særligt omfattende overtrædelse.
Også enkeltstående eller lejlighedsvise overtrædelser er strafbare, alt efter deres væsentlighed. Det gælder navnlig, hvis en sådan overtrædelse har væsentlig eller afgørende økonomisk betydning, fx manglende registrering eller opbevaring af regnskabsmateriale vedrørende en kontrakt, der udgør en væsentlig del af virksomhedens omsætning.